Ny lov skal løse pensionsulighed i ægteskaber – men har vi allerede løsningerne tilgængelige?
Jo flere børn i et ægteskab, jo større bliver uligheden på pensionsopsparingen. Det viser en undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden. Nu har Liberal Alliance et lovforslag på vej, som skal sikre deling af pension ved skilsmisse. Men det er ikke nødvendigvis en god ide, mener ekspert
Illustration af Kasper Petersen
Af Christoffer Fodgaard og Kasper Petersen
Karina Kaas Steensen sidder ved spisebordet overfor sin mand. Hun har lavet et lækkert måltid og åbnet en god flaske rødvin. Selvom det er fredag aften, er det ikke det den eneste anledning til, at hun har gjort lidt ekstra ud af aftensmaden. For den østjyske kvinde har sommerfugle i maven og noget på hjerte. Noget som hun har tænkt over i en længere periode og har haft brug for at tage tilløb til at få sagt. Men nu skal det ud, og kortene skal lægges på bordet. Hun kigger på sin mand og lader endelig de ord, der har presset på, komme ud af munden:
“Jeg synes, vi skal lave en ægtepagt.”
Karina Steensens mand kigger forundret på hende. Hans instinktive reaktion er at spørge:
“Vil du skilles, eller hvad sker der?”
Hun skynder sig at forsikre ham om, at det slet ikke er det, som det handler om. Men hun er nødt til at gøre noget for at føle sig sikret:
“Jeg har set for mange kvinder i generationen før mig stå med håret i postkassen, når manden pludselig render med en yngre model og hele formuen.”
Netop det med at stå med i håret i postkassen, når man rammer pensionsalderen, er noget, som danske kvinder risikerer. ROCKWOOL Fonden offentliggjorde i september en undersøgelse af tal fra Danmarks Statistik, som viste, at jo flere børn et par har, jo større bliver uligheden i pensionsopsparingen.
Explainer om pensionsulighed. Redigeret af Kasper Petersen, speaket af Christoffer Fodgaard.
Løsningen ligger i oplysning
Hos PFA Pension oplever de også, at kvinders pensionsopsparing er markant mindre end mænds. Ifølge Camilla Schjølin, privatøkonom i PFA Pension, er det altafgørende at oplyse danskerne om problematikken, for at de kan træffe en beslutning på et oplyst grundlag. Faktisk er det så afgørende, at pensionsselskabet har ændret kommunikations- og rådgivningsstrategi, fortæller Schjølin:
“Vi er meget opmærksomme på det sprog, vi bruger. Vi oplever, at mænd i højere grad tænder på procenter, excelark og hvad investeringen bliver til i kroner og øre, mens kvinder tænder mere på, hvad det er investeringen kan give af muligheder.”
Det afspejler sig også i PFA Pensions kundeundersøgelser. På trods af en ligelig kønsfordeling, er det i langt højere grad mænd, der tjekker deres pensionsopsparing og investeringer, mens kvinder klikker ind på forsikringsdækninger og kundefordele. Men når rådgiverne først har snakken, oplever de, at kvinderne er lige så interesseret som mændene. Og her er sprogbruget vigtigt alt efter hvilket køn, der rådgives. Og så er det vigtigt, at rådgiverne er opmærksomme på, at de kan være med til at forstærke problemet, udtaler Schjølin:
“Når en af vores rådgivere sidder med et par, og vi får øje på, at der med fordel kan sættes lidt ekstra ind på pensionen, så har vi en tendens til at sige, at det skal ind på den person i forholdet, der tjener mest, da det er der, kundeparret kan opnå den største skattefordel. På den måde kan vi være med til at forstærke problematikken. Det skal vi være opmærksomme på.”
Løsningen på problematikken består i høj grad af oplysning, fortæller Camilla Schjølin videre. Som hun påpeger, ligger løsningen i at ramme bredt. Derfor startede PFA Pension en oplysningskampagne i samarbejde med tre kvindelige influencers. En kampagne der ifølge PFA Pension var yderst vellykket og kulminerede med et webinar for kvinder, hvor 2700 var tilmeldt.
“Jeg var den, der indbetalte mindst til pension, på grund af et valg vi havde taget i vores familie”
Den før beskrevne aften i Karina Steensens liv finder sted i 2007. Det er kort efter, at en ny lov om pension træder i kraft, som gør, at den ikke længere skal deles ved skilsmisse. Da Steensen hører om loven, indser hun, at det er noget, hun er nødt til at forholde sig til.
Karina Steensensen gik ligesom fire ud af ti kvinder på deltid efter første barn. Foto: Kasper Petersen
Steensen er i dag succesfuld som iværksætter, og hun har ligesom sin mand styr på pensionsopsparingen. Men i 2007 var forholdet i pensionsopsparing ifølge hende 60:40, og da hun arbejdede deltid, var der udsigt til, at gabet mellem deres opsparinger ville vokse yderligere:
“Jeg var den, der indbetalte mindst til pension, på grund af et valg vi havde taget i vores familie om, at vi ikke ville have to top-karriere-forældre.”
Selvom Karina Steensen har gået med sommerfugle i maven, er der fuld forståelse fra hendes mand. Han er enig med hende i, at de er et hold, og han anerkender, at hans karriere står på skuldrene af den indsats, hun leverer derhjemme. Da samtalen først er taget, er det ikke svært for dem at udforme en ægtepagt, som begge kan acceptere.
“Så kan de nøjes med at skændes om kopper og tallerkener”
Formanden for Danske Familieadvokater, Helle Brandt, oplever, at par ofte finder det besværligt at lave en ægtepagt. Men ikke ved det praktiske, fortæller hun. Det besværlige består i at tage hul på snakken:
“Det er besværligt inde i hovedet. Det er svært at snakke om, at du vil have lavet en ægtepagt. Det er svært at få det formuleret over spisebordet og sige til manden, at man faktisk gerne vil have halvdelen af hans pension,” siger Helle Brandt.
En af grundene, til at en ægtepagt kan virke uoverskuelig, er ganske enkelt, fordi den gennemsnitlige dansker ikke ved, hvad en ægtepagt er, mener hun. Og selvom 40 procent af ægteskaber i Danmark ender med skilsmisse, kan folk ikke i deres vildeste fantasi tro, at de bliver en del af den statistik. “Men vi bliver jo aldrig skilt. Vi er lykkelig gift og skal være sammen for evigt,” hører Helle Brandt tit på Advokatgruppens kontor i Horsens. “Det siger de så lige indtil, de ikke er sammen længere”.
Helle Brandt har mere end 20 års erfaring som advokat. Foto af Christoffer Fodgaard
Og på trods af at have sagt ja til at elske og ære hinanden på kirkegulvet, er der ikke meget kærlighed tilbage, når de sidder på et advokatkontor og forhandler skilsmisse.
“Der kan være voldsomme konflikter, når der ikke er indgået ægtepagt. Men når der er, så ved parterne, hvad det drejer sig om. Alene det, at de har haft en samtale om det nede hos mig, hjælper rigtigt meget – også 10 år efter. Så er der ikke det punkt at skændes om. Så kan de nøjes med at skændes om kopper og tallerkener.”
Gensidig respekt og værdiafklaring
Karina Steensen bor sammen med sin mand et stykke udenfor Hedensted. Omgivet af skov og natur, bor de i et moderne hvidt hus med en velindrettet have, som bærer præg af, at hun driver selvstændig virksomhed indenfor interiør og møbler til uderummet. Midt i huset er der en stejl trappe, der fører op til husets første sal, som kun består af et enkelt rum. Det er et fælles kontor, som Karina Steensen deler med sin mand. Midt i lokalet står to computere med ryggen mod hinanden. På den måde kigger ægteparret mod hinanden, selvom de begge sidder og arbejder.
Kontoret afspejler den samhørighed og gensidige respekt, som Karina Steensen beskriver, der er mellem ægteparret. Og det ligner ikke, at en porcelænsdeling er nært forestående.
Karina Kaas Steensen fortæller om, hvorfor hun valgte at lave en ægtepagt med sin mand. Video af Kasper Petersen
Den nu 53-årige kvinde kunne hverken i 2007 eller i dag forestille sig, at hendes mand ville skifte hende ud. Alligevel er hun glad for, at de dengang indgik en ægtepagt:
“Den aften, vi tager den beslutning, er en form for opdateret værdiafklaring på det, vi har givet håndslag på. Jeg har stadig tillid til, at det ikke bliver et problem, men de aftaler der skal gælde i krigstid, de er bedst at lave i fredstid.”
Ny lovgivning kan være på vej – men det er ikke nødvendigvis en hjælp, siger ekspert.
I august måned i år offentliggjorde Liberal Alliance i forbindelse med deres sommergruppemøde et udspil om en lovændring, som skal sikre pensionsopsparingerne igen deles ligeligt. I den forbindelse udtalte Sólbjørg Jakobsen, ligestilling- og beskæftigelsesordfører for LA, til TV 2, at den nuværende lovgivning ikke giver mening.
Der er ikke kommet nogen konkretisering af, hvordan lovforslaget bliver udformet, men nu siger hun, at forslaget er på trapperne:
“Når man vil indgå i et ægteskab, så er udgangspunktet formuefællesskabet, og så skal det også være et reelt formuefællesskab, hvor det hele skal være omfattet,” siger Sólbjørg Jakobsen.
“Det er ikke logisk”
Advokat Helle Brandt er mere skeptisk overfor en lovændring og mener ikke, at forslaget er gennemtænkt. Hun tror, at nye regler vil gøre det mere kompliceret at dele formuen og fremhæver tjenestemandspension som et eksempel. Det er en fast månedlig ydelse, hvis samlede værdi afhænger af, hvor længe man lever. Den samme pension kan altså både have en værdi på en million eller tre millioner kroner.
Solbjørg Jakobsen medgiver, at det er komplekst at lave lovgivning på pensionsområdet, og Liberal Alliance har også selv fremhævet tjenestemandspension som et problemområde for en ny lovgivning.
For privatøkonom Camilla Schjølin er det vigtigste, at reglerne skal være til at forstå, og hun ser, at det ikke fungerer optimalt i dag:
“Det er problematisk, at vi har bygget nogle regler, som er indviklede. Det er ikke logisk for de kunder, vi taler med. Det tyder på, at der kan kigges på at forenkle reglerne.”
Timing er nøglen
Pensioner og de dertilhørende regler kan virke uoverskuelige. Men det hjælper ikke noget at stikke hovedet i busken, siger Camilla Schjølin. Pensionsnak er måske kedeligt, men alt andet end ligegyldigt. Derfor er det en god ide at række ud til der, hvor du har din pensionsopsparing for at finde ud af, om du er på rette vej.
Den opfordring bakker Helle Brandt op om. Hun siger, at første skridt på vejen er at danne et økonomisk overblik. Men næste skridt kan være svært. Hvordan bringer du det på banen for din ægtefælle? Det vil hun langt hen ad vejen lade være op til den enkelte, men timing er vigtigt, påpeger hun. Det er ikke noget, du tager op på første date, men du skal heller ikke begynde på det få uger før brylluppet. Det har hun set eksempler på, og så viser det sig senere, at de slet ikke fik snakket ordentligt om ægtepagten alligevel.
Timing var også afgørende for Karina Steensen den fredag aften for 14 år siden, hvor hun tog snakken med sin mand. Hendes bedste råd er at bringe det på banen i rolige omgivelser:
“Lad være med at tage den klokken seks torsdag aften midt i ulvetimen. Gør det, hvor der er ro omkring jer. Det tror jeg på, du får det bedste resultat ud af”.